Træningslejr med Shimizu Sensei i Berlin
I uge 11 deltog Tim, Johanna og Kathrine i Shimizu Senseis træningslejr i Berlin. Det var, som altid, en helt unik oplevelse at se og lære fra grundlæggeren af Tendoryu Aikido. Der var 109 deltagere på lejren, så der var gode muligheder for at træne med mange forskellige samt knytte nye bånd og ikke mindst vedligeholde gamle venskaber. Udover træning blev der også tid til sightseeing, en smule shopping og besøg på gode restauranter.