Seireikan Tendoryu Aikido Dojo Herlev

    

Juleafslutning for seniorholdet i Herlev Aikido

Vi holder juleafslutning i dojo'en med lidt godt til ganen efter træningen den 15. december. Hvis du har lyst til at bage en julekage og tage den med, er du meget velkommen. 

Graduering

Et lidt forsinket, men stort tillykke også her på hjemmesiden til Isabel, som er blevet gradueret til 4. kyu! 

Datoer for "2nd Tendo World Aikido Seminar 2012"

Nu er datoerne klar for det andet "Tendo World Aikido Seminar" i Japan.

Seminaret bliver afholdt fra fredag den 19. oktober til mandag den 22 oktober 2012.

Dette er en rigtig god lejlighed til at møde Tendoryu Aikido-udøvere fra hele verden og så foregår det endda  et af Japans flotteste steder med varme kilder og den smukkeste natur. Og så er maden fantastisk! 

Kommende træningslejre med Shimizu Sensei

Der er nu kommet datoer for Shimizu Senseis træningslejre i det kommende forår:
02.03. - 05.03. Deggendorf, Tyskland
06.03. - 08.03. Berlin, Tyskland
09.03. - 11.03. Moers / Duisburg, Tyskland
15.03. - 18.03. Novi Sad, Serbien

Husk kontingent!

Det er tid til at betale kontingent. Du skulle meget gerne have modtaget en mail. Hvis du ikke, så henvend dig snarest til Tim for at få opdateret klubbens medlemsliste med din mail.
Betalingsfristen er 7. november.

Tirsdagstræning i efterårsferien

Der er træning i efterårsferien på de normale tidspunkter. Bemærk dog at tirsdagstræningen er rykket  til vores dojo på Kildegårdsskolen Øst. 

Info om træning på valgdagen den 15. september 2011

Det kan være, at det ikke er muligt at benytte den sædvanlige indgang på grund af valget. Hvis dette er tilfældet, skal vi benytte bagindgangen ved kælderen. Til jer der ikke kender denne vej, kommer der her en beskrivelse:
Når du står foran skolen, skal du gå til højre langs med skolen. Drej herefter til venstre - Skolen er på din venstre side og fodboldbanen er på din højre side. På venstre side kommer der nogle træ-cykel-skure, her skal du gå ind. Gå ned af trappen, der fører ned til kælderen. Nede i kældergangen skal du dreje til højre. Vores Dojo ligger for enden af gangen.

Træningslejr med Erwin van der Beek, 3. Dan Tendoryu Aikido

I weekenden den 12.-13. november 2011 afholder Seishinkan i Hamburg en træningslejr med Erwin Van der Beek fra Holland. Hvis du gerne vil have en spændende, lærerig og hyggelig weekend med masser af træning og samtidig lære nye mennesker fra aikido-verdenen at kende, så send en mail til Kathrine.

Lørdagstræning med Eckhardt Hemkemeier, 5. Dan, Tendoryu Aikido

Lørdag den 17. september afholder Seishinkan en lørdagstræning med Eckhardt Hemkemeier. Træningen er fra kl. 15.00 til 18.00. Se indbydelse for mere information. Ønsker du at deltage, så send en mail til Kathrine.

Sæsonstart i Herlev Aikido

Seniorhold øvede: Starter tirsdag, den 16. august kl 19.00 i Herlev Hallen.

Seniorhold begyndere: Starter torsdag den 1. september kl. 20.00 i Hjortespring Hallen ved  Kildegårdskolen Vest.

Juniorhold øvede og begyndere: Starter den 1. september kl 17.00 i Hjortespring Hallen ved Kildegårdskolen Vest.

Vi glæder os til at se både kendte og forhåbentlig også nye ansigter :-) Hvis du gerne vil starte til Aikido og har spørgsmål til sæsonstart eller generelt om Aikido, er du meget velkommen til at kontakte os via kontaktformularen eller du kan skrive til Kathrine.

Ny Shodan til Herlev Aikido

Et stort tillykke til Rasmus der er blevet gradueret til 1. Dan på træningslejren Herzogenhorn i Sydtyskland. Rasmus har trænet siden 2000, hvor Herlev Aikido blev stiftet. Vi glæder os til at følge din udvikling i fremtiden!

Tak til alle...

...der deltog og underviste ved vores sommeraktiviteter. Vi håber at se mange af jer igen når vi starter op efter sommerferien 1. september kl. 17:00-18:30 i vores dojo i Kildegårdskolen Vest (den tidl. Hjortespringskole).

Husk sommerafslutning på torsdag 16. juni!

Vi træner fra kl. 17.00-18.00 og tager derefter hjem til Mette og Henrik og griller og siger god sommer :) Husk derfor at tage madvarer med til eget forbrug. Klubben giver drikkevarer.

I må gerne melde tilbage til Kathrine, om I kommer. Så ved Mette og Henrik, hvor mange gæster de kan forvente.

Kom og lær selvforsvar på en anderledes måde!

Igen i år gentager vi succesen med at tilbyde Aikido som en sommerferieaktivitet for børn i Herlev.

I Aikido handler det ikke om at være størst og stærkest. Her lærer du at forsvare dig selv ved hjælp af balancebrydning, faldteknikker, låse og kast. I kombination med lege og sjove øvelser, vil vores instruktører hjælpe dig og sørge for at du får en rigtig god oplevelse!

Du kan tilmelde dig her fra torsdag d. 9. juni! 

Tak for i dag!

Tak til alle der var med til en dejlig fællestræning i dag!